Gå’sta vækja gåna, vingerskær i risjua
Hærtata hørt – håkken, hæ, håppass
Gløm itte bærkarspaan, sætt på dæ klæsslua.
Hærtata hørt – håkken, hæ, håppass
Gi’n tipper og pottitter og silsup og kønn.
Klotskalle, møkkørsje – gå gartarsj
Æljen har silosvans og traktor’n har hønn.
Klotskalle, møkkørsje – gå gartarsj.
Skaaskøtin øbbør sjølstørt i pløkksla.
Meitmærk, kakuskælk, hælsliin høggørm
I mårrå er’n klaka, da hæver vi’n på aksla.
Meitmærk, kakuskælk, hælsliin høggørm
Tæljokse, talatrost, sulu og ælj.
Sjølstørt svigermor – dotsup i arstuen
Nessbu i krepsekupa hør hælj.
Sjølstørt svigermor – dotsup i arstuen
Sveig og væærn, atal og blug.
Hæmmat åt a mor, og så fort som’n flug.
Gi ei skaupe hembrent tel en brættu sægamæga.
Hærtata hørt – håkken, hæ, håppass
Da får’n ørfløg og kværsilla og tar tå sæ håndassklea.
Hærtata hørt – håkken, hæ, håppass
og får’n itte stønner, får’n itte ti’,
Klotskalle, møkkørsje – gå gartarsj
sært træfta ti kjæften på’n så hæller’u ti.
Klotskalle, møkkørsje – gå gartarsj.
Det hele rundes av etter hvert i en lystig kakofoni av dyrelyder i takt med musikken mens koret
holder på med sitt (Hærtata hørt – håkken, hæ, håppass) og solisten kaster ett og annet odalsuttrykk
på bålet for å holde varmen vedlike:
– Nå har sulua kømmi.
– Je tiss je hørte treinet taut på Disi.
– Skærvi bitte bitte?
– Je sku vøri på Disi og blesi.
– Det hæste fl’itte så fært.
